En klub med håndboldoplevelser

Har du lyst til at spille håndbold i en klub, hvor der er plads til alle, så er Vorup FB et godt bud på en klub du skal prøve.

Med udgangspunkt i en høj klubånd og dygtige trænere vil vi, gennem leg, gode oplevelser, udfordringer og et attraktivt træningsmiljø udvikle unge spillere, så der skabes grobund for både en elite- og breddekultur.

VFB skal være et godt sted at komme. Et sted hvor medlemmerne er glade for at komme, og hvor forældre er trygge ved at sende deres børn hen. Dette understøttes af en masse forskellige sociale tiltag, hvor det netop er de sociale aspekter der er i højsædet.

Vi vil være en foregangsklub hvad angår sund livsstil. Vi vil gerne påvirke vore medlemmer, når de møder op og dyrker deres idræt. Vi vil vise vores medlemmer hvad sund livsstil er, og motivere dem til at leve op til dette gennem forskellige tiltag omhandlende sund kost og en generel sund livsstil gennem masser af motion.

Vi vil udvikle alle vores spillere på netop deres niveau. Alle har forskellige ambitioner, og træningen tilpasses herefter. Det primære er, at alle fastholdes i sporten og den enkelte ikke føler man falder igennem, uanset hvilket niveau man spiller på.

Ligeledes vil vi udvikle os selv, så vi hele tiden er på forkant med højaktuelle tilbud, som egner sig for vores medlemmer, trænere og ledere.

Tjek vores træningstider og mød op i hallen.

Kommende kampe i Ulvehøjhallen kan ses her: DHF Håndboldinfo